Vores kreaturer får kun det, kreaturer skal have – økologisk græs, hø eller wrap- græs. Det gør at kødsmagen og kødet er helt exceptionel lækker.
Vi slagter 3 herefordskreaturer til sommer og efterår.
Vi vil gerne køre kødet hjem til dig, efter nærmere aftale, hvis der er flere købere fra din by.
Vi sælger i 1/4 og 1/8 dele.
Hereford er meget populær verden over og er formentlig den mest talrige kvægrace i verden, hvilket også må anses for at være et kvalitetsstempel af kødet.
Hereford-racen har eksisteret i flere hundrede år og er en kødkvægsrace. Det vil sige, at den opdrættes med det ene formål at producere kød. Kødet er altså ikke et overskudsprodukt fra udtjente malkekøer, hvilket er det man ofte finder i supermarkedernes kølediske.
Gang på gang er det kåret som vinder af smagstests rundt om i verden. Det skyldes især Hereford-kødets særlige intramuskulære fedtmarmorering, som giver en kraftigere smag. Dette kendes bl.a. fra Kobe kødet.
Dyrene aflives herhjemme i vante omgivelser under opsyn af en dyrlæge, så de slipper for stress i forbindelse med transport. Kroppene køres herefter til et dyrlægekontrolleret slagteri.
Her sørges for, at kødet får den helt rigtige behandling, bl.a. hænger kødet til modning i 2-3 uger. Det sikrer, at kødet bliver ekstra mørt.
Vi er stolte af vores økologiske landbrug og Danmarks måske lækreste kød.
Havregården
60 89 47 80
Designet af Webvaekst
Designet af Webvaekst.dk